Jeg er ikke uddannet på noget kunstakademi, men uddannet i min omgang med mennesker. I kraft af mit arbejde med undervisning af børn, samt ved deltagelse i mange kurser i tegning og maleri, ved min stadige nysgerrighed og interesse i at udforske forskellige materialer og teknikker, samt ved min omgang med billedkunsten, både i litteraturen samt ved talrige besøg på museer og udstillinger både i ind- og udland, finder jeg inspiration til mine billeder. Jeg er altså såkaldt autodidakt.
I mange af mine billeder arbejder jeg med flere forskellige materialer: Div. spartelmasser, sand, gipsgaze, lim samt naturligvis akrylmaling, som er mit foretrukne materiale. Derudover anvender jeg ofte oliemaling oven på akrylmalingen, - ligesom jeg sluttelig lakerer mine billeder.
Jeg bruger meget tid i mit arbejde med billederne på at ”finde ind” i mit motiv. – Det gælder både ved figurative som non-figurative motiver. De fleste billeder bliver til over en lang periode, hvor jeg både på lærredet, samt i mine tanker, ændre på former og farver - indtil jeg finder præcist det udtryk jeg ønsker skal komme frem.
For mig er kunst ikke udelukkende æstetisk pynt og dekoration! Kunst indeholder mange æstetiske eksperimenter og overvejelser – og det tager tid.
Udstillinger:
2007 - NRGI Kunstforening, Grenåvej, Århus
2008 - Galten Biohus, Galten v/Århus
2008 - Kunstforeningen Sønderhaludstillingen, Auning
2008 - Vivild Gymnastik- og idrætsefterskole, Vivild
2008 - Helligåndshuset, Randers - kunstnergruppen Cyoer Art Randers
2009 - Kunstforeningen Lokalcenter Brabrand
2009 - Kunst og Spaghetti, Ålborg
2009 - Påskeudstilling i Odder
2009 - Ørsted Biograf, Ørsted
2009 - Helligåndshuset, Randers - "Stemninger har mange udtryk"
2009 - Kjellerup Fysioterapi og træning, Kjellerup
2009 - Kunstforeningen Sønderhaludstillingen, Auning
2009 - Hørning Servicecenter, Skanderborg Kommune
2009 - Århus Social og Sundhedsskole - Foreningen Kunstnere mod Social Skævhed
Kommende udstillinger:
Marts 2010 : Kulturdag i Allingåbro
Juni 2010 : Kunstforeningen KS - åbent værksted samt udstilling i Voer
Septemerber 2010: Auning Skole - Kunstforeningen Sønderhaludstillingen
Januar 2011: Nørre Djurs Kunstforening - Ørum Djurs