Lisbet Snoager Sloth har i mange år beskæftiget mig med tegning, maling og keramik, og modtaget undervisning fra forskellige kunstnere. Jeg har udstillet i kunstforeninger på en række arbejdspladser. Samtidig har jeg i 25 år arbejdet som arkitekt, idet jeg på Kunstakademiet fik min grundlæggende tegneundervisning.
Budskaberne i mine billeder kræver ikke lang eftertænksomhed. Umiddelbar livsglæde er mit udtryk. Mine billeder skal give en smuk daglig oplevelse, som man kan blive i godt humør af. Billederne sigter mod at give en god og glad stemning med sol og sommer, selv midt om vinteren.
Årstiderne er de grundlæggende temaer i mine billeder med træer, buske og blomster som motiver. Farverne er kraftige og billederne er forholdsvis detaljerede.
I en række år var partier fra haven i sommerhuset på Vejby Strand det gennemgående motiv, men også Frederiksberg Have har givet inspiration til en række af billederne.
Jeg maler fortrinsvis med olie på lærred, især i store formater, men også oliekridt kombineret med akvarel er et yndet medium.
Akvarellerne udtrykker den danske natur og indtryk fra ferierejser i Sydeuropa.