CyberGalleriet
 
Kontakt
 Kontakt (Lukket)
Slet
4673 Rødvig Stevns
Ønsker
 
Kalender
 
Links
 
 
Profilbillede
Profiltekst

Jacques S

Abstrakt ekspressionisme

 

Jacques S er uddannet som journalist, men skiftede til billedkunst efter at have set en udstilling med billeder af Per Kirkeby. Kirkebys univers og overmaling/gnubbeteknik fangede ham ind, hvilket tydeligt ses i ”Situation Number One”. I en række værker overmalede han – som også Kirkeby tidligere gjorde - andre kunstneres billeder, med ”Portrait of Jason” som et typisk eksempel. Det blev dog Jackson Pollocks oeuvre, Sam Francis’ farverige abstrakte ekspressionisme og Damien Hirsts spin-billeder, som efterfølgende kom til at influere på hans teknik, og i dag er de fleste af hans billeder udført med dryppe- og spinteknik i abstrakt ekspressionistisk stil.

Jacques S’ arbejdsmetode er spontan og intuitiv. ”Jeg tænker ikke, når jeg maler. Det gør billedet selv,” siger han. Den flittige kunstner maler op til fem lærreder på en dag, og som forklaring på sin produktivitet angiver han den særlige kombination af balance og indre ro, arbejdet giver ham: ”Det er en mellemting mellem ekstase og meditation,” forklarer han. ”Ikke så godt som sex, men man kan alligevel ikke have sex hele dagen. Man kan derimod male hele dagen, og det gør jeg.”

Medlem af Kunstnergruppen Nordlyset. Initivtager til kunstnerpensionat på Fuerteventura.

http://www.cybergalleriet.dk/gruppeforum.asd?id=6022