Jeg hedder René Fuhlendorff, er 55 år og har malet siden 1981. Halvdelen af mit liv har jeg brugt på at male, men holder i realiteten aldrig fri: Jeg iagttager konstant, affotograferer alt mellem himmel og jord og får hele tiden nye idéer.Jeg har malet alt fra figurative til abstrakte billeder og fra spartlede malerier til foto på lærred. I dag er det særligt tre temaer, der optager mig: masker, lamaer og serien ”På sikre ben”, der består af farverige fugle i et lidt naivt udtryk.
Jeg maler med min underbevidsthed og de bedste billeder er faktisk dem, der laver sig selv. Man kan nok finde en rød tråd i mine billeder, men det er ikke noget, jeg stræber efter. Hvis man altid ved, hvor man vil hen, er der ikke nogen ny opdagelse i det. Jeg har det faktisk allerbedst der, hvor isen er tynd og hvor jeg har mange bolde i spil, som jeg ikke aner, hvor lander henne.
Alle kan kalde sig kunstner, men for mig er det noget, man skal arbejde med i lang tid og så finde sit eget udtryk og få rigtig mange ting til at fungere på en gang. Man er ikke tømrer, bare fordi man kan save i et stykke træ, vel? Det er nerven man skal frem til. Som Picasso sagde som gammel: ”Nu tror jeg snart, jeg kan male.” Kunst er, når det bevæger noget i den, der kigger på det. Om de så kan lide det eller ej, er en helt anden sag.