Jeg kastede mig over maling på lærred i 2008. Jeg har ikke tidligere malet, men har altid holdt meget af at tegne.
Jeg har altid set de små detaljer og det er dem, som jeg forsøger at fange i mine billeder. Jeg tager en million billeder i naturen, i mine venners haver og i kvarteret omkring, hvor jeg bor. Så kigger jeg dem igennem på min pc og når den helt rigtige følelse er der, så zoomer jeg ind og forsøger at fange lige det…. Tegner det over på lærred og så kommer akrylen til - og derefter tilsættes kunsterisk frihed.
Jeg maler blomster, fordi de er så spændende. Der er ikke to som er helt ens. De svulmende former. Farverne. Skyggerne. Dybden.